3 sjove spil til sommerhuset

En tur i sommerhus er lig med hygge og samvær og her bliver der ofte tid til at udfordre familie eller venner i spil, som der eller ikke normalt er tid til i hverdagen. Vi har udvalgt tre af vores absolut favoritspil, som vi mener alle bør have stående i deres sommerhus. Disse tre spil har en fantastisk evne til at samle folk om en sjov konkurrence og samtidig tillader de at alle kan være med på trods af niveau, form og alder.  

1. Dartspil til sommerhuset

Dart er et godt spil til sommerhuset, da det spilles indendørs og dermed kan anvendes hele året rundt. Samtidig optager det meget lidt plads og henvender sig til et bredt publikum – hvor alder og tidligere erfaring, ikke sætter grænser for vinderchancer. Der findes to typer af dartspil. Elektronisk dart og det traditionelle dartspil med kork skrive og metalpile. Mange foretrækker de traditionelle dartskiver, men elektronisk dart er et godt alternativ til sommerhuset, da det er mere børnevenligt og samtidig også registrerer point, hvilket betyder at man ikke behøves at være rutineret for at kunne følge med i reglerne.

dart2

2. Bordtennis til sommerhuset

Bordtennis er en vinder hos mange, men kræver dog lidt mere plads end de to andre spil på listen. Dog findes der både indendørs og udendørs bordtennisborde og har i ikke pladsen til et indendørs bordtennisbord, kunne løsningen være at købe et til udendørs brug, som kan opbevares i garagen og stilles frem på terrassen når vejret tillader det.

Bordtennis er et godt spil som involverer en del fart og teknik, samtidig kræver det ikke mere end to spillere, for at få en sjov konkurrence igang. Er i mange, kan i samles om et spil, rundt om bordet. Rundt om bordet skaber en sjov konkurrence og et hurtigt spil, hvor timingen spiller en lige så stor rolle, som ens bordtennis færdigheder – dermed har alle en god chance for at vinde.

3. Petanque til sommerhuset

Vores sidste valg til listen over de bedste spil til sommerhuset, er et klassisk spil Petanque, der efter vores mening aldrig går af mode.

Petanque er perfekt til græsplænen i sommermånederne og det kan spilles på tværs af alder. Alle fra børn til gamle, kan være med og det er dermed et spil som hele familien kan samles om. Reglerne i Petanque er forholdsvis simple og hvad end du har prøvet det før eller ej, kan du hurtigt blive dus med spillet.

Vi håber at denne liste gav jer inspiration til jeres næste tur i sommerhuset. Tag dysten op imod familien og udfordre dem i ét af overstående spil. Vi er sikre på at disse tre valg, nok skal falde i alles smag.