Efterisolering og tætning af hjemmet

Efterisolering og tætning af hjemmet – sådan kommer du i mål

Vil du forbedre dit indeklima, reducere dine varmeudgifter og undgå at fyrre for fuglene? Så er du kommet til det rigtige sted. Her kan du nemlig læse med, når vi deler ud af vores bedste tips til, hvordan du effektivt kommer i mål med efterisoleringen af din bolig og således sparer på energien.

Det får du ud af at efterisolere din bolig

Først og fremmest vil en efterisolering af dit hjem have en positiv effekt på din varmeregning, som af gode grunde vil komme til at falde. Når det er sagt, vil du desuden kunne mærke en væsentlig forbedring af huskomforten og indeklimaet. Rum, du tidligere har haft svært ved at varme op, kan du nu nyde har en behagelig temperatur hele året rundt. Derudover vil du i fremtiden slippe for ubehagelig træk, når du sidder ved vinduet eller langs ydervæggene.

Derfor er det vigtigt, du efterisolerer korrekt

Liges så kostbesparende det kan være at efterisolere din gamle bolig, lige så dyrt kan det blive for dig, hvis ikke du har ordentligt styr på det, og derfor gør det forkert. Det skyldes, du ved efterisolering tætner huset og derfor fjerner dets ’naturlige’ ventilation. Hvis ikke, du tager højde for dette risikerer du, at fugt opstår. Det kan på sigt resultere i alvorlige problemer med skimmelsvamp, hvilket kan blive en dyr affære, da det kan gøre stor skade på dit hus. Derfor er det vigtigt, du rådfører dig med professionelle som ved, hvad de laver.

Hvilke efterisoleringsmaterialer bør du anvende?

Der findes i dag mange forskellige materialer på markedet, som du kan bruge til at efterisolere dit hjem med. Noget af det mest brugte er mineraluld, da det kan bruges til stort set alle bygningsdele. Et andet konventionelt materiale er polystyrenisolering – bedre kendt som flamingo. Dette er ideelt til isolering af terrændæk og andre fundamenter. Hvilken type isoleringsmateriale, du skal vælge til dit isoleringsprojekt, afhænger i høj grad af det enkelte projekts karakter og omfang.

Et andet materiale, du højest sandsynligt vil stifte bekendtskab med, hvis du isolerer lofter eller vægge i dit hus, er dampspærrer – en form for plastdug, som netop tjener det formål at hindre, fugt og dermed skimmelsvamp i at trænge ind i konstruktionen. Det gør den ved at stoppe den varme luft fra boligen i at komme ud i det kolde isoleringslag. Et møde mellem koldt og varmt, som helt uundgåeligt ville have frembragt kondens.

power-house-351635_1280