Familietid

Familietid

Alle danskere på 12 år og opefter brugte i 2019: 2 timer og 55 minutter på at se tv, film og serier. Det er ikke sundt for hverken børn eller voksne at bruge så lang tid foran en skærm. Specielt hvis du har et arbejde, hvor du også bruger meget tid foran en skærm, så kan dette være skadeligt på længere sigt. Det er derfor vigtigt, at du skaber en kultur i hjemmet, hvor familien ikke mødes foran fjernsynet hver aften, men også foretager sig andre ting. Det vil både mindske skærmtiden, og det vil knytte et tættere bånd i familien.

 

I kunne finde fælles interesser såsom sportsgrene, vandreture, hundeluftning, kortspil eller tage hele familien med ud og handle. Generelt tage familien med hver gang du skal ud ad døren. Så bliver hverdagens kedelige opgaver også gjort en smule sjovere og langt mere overskuelig. I kan også lave en fælles bogklub derhjemme, hvor hver får en bog på sit niveau til at læse inden ugen er omme. Jussi Adler-Olsen til mor og far, Matematikfessor til skolebørnene og Pippi Langstrømpe til de yngste kunne være et forslag. Det er samtidig også en fælles interesse, som I kan tage med jer på ferier, ture eller hvis ungerne skal på besøg hos bedsteforældrene. I forlængelse af den ugentlige bogklub kunne en spilleaften også være ideelt. Det kan være en utrolig sjov aften, og en god måde at bryde dagligdagen og hygge omkring hinanden.

 

I forlængelse af interesserne, så kunne I som familie finde nogle hobbies sammen. Lave mad sammen vil både være hyggelig, men det vil også give dine børn en ballast til resten af livet. I kunne begynde at samle på ting sammen såsom sten i kan male på, samle rav, samle på bestemte kort, postkort, mønter, Anders And blade osv. Havearbejde kunne også være en hobby, som I kan følge året rundt og sætte en bestemt ugedag af til. Det kan naturligvis være vanskeligt at få teenagere til at deltage i diverse aktiviteter for familien, men jo tidligere de vænner sig til det i deres liv, jo lettere er det at få dem til at fortsætte med det, når de går i puberteten.